13-årig løj om voldtægtsforsøg

Politi: Ingen behøver frygte for

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har siden lørdag den 16. november om aftenen eftersøgt en mandlig knallertkører og et ægtepar i forbindelse med et angiveligt voldtægtsforsøg på Manøvej i Næstved.

Ifølge anmeldelsen skulle en 13-årig pige være forsøgt voldtaget af den mandlige knallertkører, mens ægteparret skræmte gerningsmanden væk, inden han nåede at fuldføre sit forehavende.

Men politiets efterforskning af sagen har vist, at der aldrig fandt et voldtægtsforsøg sted, og at den mandlige knallertkører og ægteparret ikke eksisterer.

- Der er tale om en ulykkelig sag, hvor den 13-årige pige er kommet ud i noget, hun ikke kunne overskue, og derfor har hun fundet på historien med voldtægtsforsøget. Vi betragter det som en sag mellem pigen, hendes forældre og de sociale myndigheder. Men vi vil gerne slå fast, for at ingen skal føle sig utrygge, at voldtægtsmanden på knallert på Manøvej aldrig har eksisteret, siger politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Peter Haslund, til Ekstra Bladet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere