Ældre kvinde påkørt af flugtbilist

Politiet leder efter en lille sort personbil efter en trafikulykke ved Humlebækcenteret i Nordsjælland, hvor en ældre kvinde blev påkørt


Vis stort kort

En ældre kvinde, formentlig i i 80´erne, er kørt til Rigshospitalets traumecenter efter en trafikulykke ved Humlebækcenteret i Nordsjælland, hvor bilisten flygtede fra stedet.

Kvinden har pådraget sig et hovedtraume, men skal være udenfor livsfare.

Ulykken skete kort før kl. 16.51, hvor der blev slået alarm fra Humlebækcenter 44.

- Vi leder efter en lille sort personbil, muligvis en VW Polo, eller en bil af den type, som kørte fra stedet. Vi kan ikke udelukke, at bilisten ikke er klar over, at han har ramt kvinden. Der ligger en rollator på stedet, som vi undersøger nærmere, siger vagtchef Michael Gaml, Nordsjællands politi.

Politiet har flere vidner, men de har ikke set selve ulykken. Så politiet efterlyser henvendelser fra folk, der har set påkørslen og hvad der gik forud.

Politiet er ved at underrette de pårørende.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere