Mand dræbt i trafikulykke

To biler er kollideret ved Storvorde nær Aalborg

En mand mistede livet fredag eftermiddag, da to biler stødte sammen på Gudumholmvej ved Storvorde nær Aalborg. Det oplyser Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Se klip fra ulykken over artiklen og mere video på localeyes.dk

Den dræbte var ifølge politiet passager i en bil, hvor føreren mistede herredømmet og kom over i den anden kørebane.

Her kolliderer bilen med de to mænd med en kvindelig bilist. Den kvindelige bilist slap med lettere skader.

Bilen med de to mænd blev ved sammenstødet slynget ind i en have.

- Manden, der sidder på passagersædet, bliver dræbt ved ulykken, mens føreren er bragt til traumecentret på Aalborg Sygehus, siger vagtchef Aage Pedersen fra Nordjyllands Politi.

Ulykken skete fredag ved 15.45-tiden, og der blev sendt flere ambulancer til ulykken. Politiet ved endnu ikke, hvem den dræbte er.

- Vi har derfor ikke kunnet underrette de pårørende, siger vagtchefen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere