TV: Ung mand torpederede carport

Uden kørekort - og muligvis med sprit i blodet - kom en bilist på afveje her til morgen

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

En mand i starten af 20'erne kom galt afsted her til morgen.

Han kørte på nogle villaveje i Vangede ved København.

- Tilsyneladende ramte han først et helleanlæg og siden en carport, fortæller vagtchefen ved Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

 

Den unge mand har ikke noget kørekort.

- Vi har taget en blodprøve for at konstatere om han var påvirket under kørslen, siger vagtchefen.

Den unge mand, der er fra Bagsværd, slap uskadt fra uheldet.

- Han var tilsyneladende ikke stedkendt i området og vejen har et lidt underligt forløb. Han sad uskadt i bilen da vi nåede frem, fortæller vagtchefen til Ekstra Bladet.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere