Helikopter styrtet ned i pub: Stadig indespærrede

Stadig uvist om der er omkomne efter en politihelikopter kort før midnat lokal tid styrtede ned i en pub i skotske Glasgow

Foto: AP
Foto: AP

Der var et par hundrede mennesker til et musik-arrangement på en pub i Glasgow i aftes. Kort før midnat lokal tid styrtede en politihelikopter ned i bygningen.

- Det rystede og rummet blev fyldt af støv. Alle stod stille et par sekunder, så blev de ramt af panik og styrtede mod døren, siger et øjenvidne til BBC.

Redningsmandskab har hele natten arbejdet på stedet. Det menes, at der fortsat er indespærrede i bygningen, ligesom det er uklart hvad der er sket med tre personer - to politifolk og en pilot - der var i politihelikopteren SP99, som ramte bygningen.

- Dette er en grundig eftersøgning og en grundig redningsaktion. Vi ønsker ikke at forværre risikoen for eventuelle tilskadekommende i bygningen og redningsfolk, der arbejder der, siger ledende officer fra brandvæsnet, Lewis Ramsay, til STV News.

Tilstedeværende og andre vidner hjalp med at få sårede gæster ud fra Clutha bar. Der er oprettet en nødhospital på et nærliggende hotel.

Her behandles op mod 200 personer for lettere skader.

Holiday Inn omdannet til felthospital

Politiet bekræfter, at 32 alvorligere tilskadekomne er overført til egentlige hospitaler. Der er endnu ikke meldinger om omkomne.

De første meldinger gik på, at der havde fundet en eksplotion sted i bygningen og der blev sendt 15 brandkøretøjer.

Vidner fortæller, at de hørte en underlig lyd fra den lavtflyvende politihelikopter før styrtet.

Helikopter styrter ned i pub i Glasgow

Det fortæller øjenvidnet Gordon Smart, som er redaktør på den skotske udgave af tabloidavisen The Sun.

- Det var et surrealistisk øjeblik. Det så ud som om, at den faldt fra stor højde med høj hastighed, siger han.

- Der var ikke nogen ildkugle, og jeg hørte ikke nogen eksplosion. Den faldt som en sten. Det virkede som om, at motoren spruttede, tilføjer journalisten.

Jim Murphy, som er skotsk parlamentsmedlem for arbejderpartiet Labour, kørte tilfældigt forbi området kort efter ulykken. Han beskriver baren, der hedder The Clutha, som en "veletableret Glasgow-pub".

- Det ser forfærdeligt, forfærdeligt ud. Men godt gjort af de mennesker, som var her. Alle var med til at lave en kæde af folk fra indvendigt i pubben og til udendørs, og brandvæsnet var her meget hurtigt, tilføjer Jim Murphy.

Det skotske politi har på Facebook offentliggjort et telefonnummer, hvor pårørende kan henvende sig.

Pubben ligger i Stockweel Street ud til floden Clyde. Adskillige billeder af ulykken er allerede lagt ud på sociale medier. På fotografierne ses en helikopter på pubbens tag, der er delvist brast sammen.

1 af 5 Foto: AP
2 af 5 Foto: AP
3 af 5 Foto: AP
4 af 5 Foto: AP
5 af 5 Foto: AP
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere