TV: USA går shopamok: Skyderi og slagsmål

Gode slagtilbud bringer åbenbart det værste frem i folk

Se tv-klip fra den 'sorte fredag' over artiklen
___________________________________________

Skyderi, knivstik og slagsmål. Traditionen tro gik amerikanere shop-amok på 'Black Friday', hvor butikker i hele USA indleder julehandlen med vilde tilbud.

De mange slagtilbud har det med at bringe det værste frem i folk – og igen i år er der meldinger om voldelige optøjer på den store indkøbsdag.

  • I Las Vegas blev en mand skudt og udsat for røveri, da han var på vej hjem med et nyt fladskærmsfjernsyn.
  • I Rialto i Californien kom tre personer op at slås, da den ene forsøgte at springe over i køen til Wal-Mart.
  • I en anden Wal-Mart i West Virginia blev en mand skåret til blods med en kniv, da han trak en pistol i en strid om en parkeringsplads.
  • I Philadelphia brugte en kvinde en strømpistol for at sikre sig en god plads fremme i køen foran Franklin Mills Mall.
  • Og i New Jersey blev en mand sigtet for groft overfald, efter at han var kommet i skænderi over et fjernsyn med en Wal-Mart-manager.
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere