37-årige knivdræbt var arbejdsmiljørepræsentant

- Lige nu betragter vi det som en tragisk ulykke, som man nok ikke kan laste nogen for, siger formand for FOA SOSU, Palle Nielsen om drabet på Ringbo

FOA SOSU betragter knivdrabet på et af deres medlemmer som en tragisk hændelse, som man ikke kan laste nogen for. (Foto:Martin Burbandt)
FOA SOSU betragter knivdrabet på et af deres medlemmer som en tragisk hændelse, som man ikke kan laste nogen for. (Foto:Martin Burbandt)

Det er en 37-årig kvindelig social-og sundhedsassistent på Ringbo, som var arbejdsmiljørepræsentant i Hus 6, som klokken ca. otte i morges blev myrdet med kniv af en 72-årig beboer.

Den 37-årige ansatte er medlem af FOA SOSU, og hele personalet i Huset var i dag blevet indkaldt til stormøde, hvor tillidsrepræsentanten, fællestillidsrepræsentanten for socialforvaltningen og en faglig sekretær i dag var på Ringbo for at blive orienteret om de nærmere omstændigheder.

Der er ansat både pædagoger og social-og sundhrdsassistenter på Ringbo.

Related content

Formand for FOA SOSU, Palle Nielsen: - Vi har sendt folk derud for at blive opdateret på omstændighederne ved den ulykkelige hændelse også i forhold til det andet personale. Udover det tragiske, skal vi se, om der er noget, vi skal have opmærksomhed på i forhold til det øvrige personale. Har sikkerhedsforanstaltningerne f.eks. været som de skulle? Alt det prøver vi at få en afklaring på, således at der kan blive skabt tryghed for personalet derude.

- Det er en stor arbejdsplads med mange medarbejdere. Derfor er det rigtigt vigtigt at finde ud af, hvordan det kunne forekomme, og om der er ting, man skal tage højde for fremadrettet. Det eneste jeg ved er, at udover de får den fornødne hjælp, bliver alle medarbejderne i det hus, hvor det skete, kaldt ind, også dem der har fri, så de bliver orienteret og kan få den formødne hjælp. For det er jo en kollega, det handler om. Det koncentrerer vi os om i første omgang.

Se også: Beboer dræbte ansat: Han har ikke været voldelig før

- Det handler om at få skabt tryghed for de øvrige medarbejdere. Så går jeg ud fra, at ledelsen kommer med udtalelser om, det der er foregået, og om der er noget, der ikke har være, som det skulle være. Det ved vi ikke endnu.

- Udover at vores tillidsrepræsentanter og vores faglige sekretær bliver orienteret om, hvad der er foregået på Ringbo, tager de også hånd om vores medarbejdere på stedet, siger formand for FOA SOSU, Palle Nielsen.



- Så har vi selvfølgelig også kontakt til Forbundet. Vi kigger selvfølgelig på tilsynsrapporterne og gennemgår dem, og ser, om der er forhold, der har været påbudt i tilsynsreapporterne. Umiddelbart kan vi ikke se, at der har været noget omkring sikkerhedsforholdene derude.

- Lige nu betragter vi det som en tragisk ulykke, som man nok ikke kan laste nogen for, men som er den risiko, når man arbejder med det klientel, siger formand for FOA SOSU, Palle Nielsen.