TV: Oktober-galskab: Stiv kvinde bider læben af mand

Det starter som et mindre skænderi, men udvikler sig rigtig grimt. Advarsel! Stærke billeder!

Under dette års Oktoberfest i Bayern udviklede en uoverensstemmelse mellem en amerikansk kvinde og en australsk mand sig så voldsomt, at kvinden endte med at bide mandens læbe af.

Bagefter spyttede den amerikanske kvinde mandens læbe ud på gulvet, skriver Abendzeitung München.

Se også: 19-årig mistede øreflip under slagsmål

Øjenvidner filmede hændelsen, som fandt sted i september, men videoen er først nu blevet offentliggjort på Liveleak.com. Se den over artiklen.

Det vides ikke hvad der gik forud for slagsmålet, men angiveligt forsøgte manden at putte en genstand i kvindens mund, hvilket fik hende til rejse sig op og slå ham i hovedet flere gange, inden hun bed sig fast i hans underlæbe.

Se også: TV: Jackie Navarros hund bider asiat i læben

Ifølge Süddeutsche Zeitung blev kvinden efterfølgende anholdt og sigtet for vold.

Manden måtte efterfølgende gennemgå en hasteoperation for at få syet underlæben på plads igen, skriver Metro UK.

Den årlige Oktoberfest i Bayern er kendt for at tiltrække over seks millioner feststemte mennesker fra hele Verden.

Det giver de lokale læger og sygeplejersker nok at se til, når de skal tage sig af alkoholrelaterede ulykker.