Balletstjerne dømt for syreangreb

Direktør for Bolsjoj-balletten delvist blind efter opgør med solodanser

Balletdirektøren Filin mistede synet helt på det ene øje og 20 procent på det andet (Foto: AP/Alexander Zemlianichenko)
Balletdirektøren Filin mistede synet helt på det ene øje og 20 procent på det andet (Foto: AP/Alexander Zemlianichenko)

En tidligere solodanser ved Bolsjoj-balletten i Moskva blev tirsdag idømt seks år i arbejdslejr for et syreangreb i januar på ballettens kunstneriske direktør Sergej Filin, skriver AP.

Filin mistede hele synet på det ene øje, og 20 procent på det andet.

Se også: Topdanser indrømmer syreangreb på balletchef i Moskva

Retssagen i Moskva har givet et usædvanligt indblik i de dramatiske intriger, der foregår bag kulisserne i den verdensberømte ballettrup.

Ivan den Grusomme
Den dømte danser Pavel V. Dmitrisjenko blev kendt for stjerneroller, hvor han dansede partiet som skurk, herunder som Ivan den Grusomme, skriver AP.

Bag striden mellem stjerne og direktøren ligger angiveligt vrede fra Dmitrisjenkos side, fordi Filin nægtede at give vigtige roller både til danseren selv og til hans samlever Ansjelina Vorontsova.

Se også: Bolsjoj: Solodanser bag syreangreb blev nægtet roller

Under sagen erkendte Dmitrisjenko, at han havde accepteret et tilbud fra en bølle, den tidligere straffefange Jurij Sarutskij, der lovede at 'smadre tuden' på Filin.

Truet med nyt angreb
Men balletstjernen siger, at han intet vidste om syreplanerne, og at han blevet chokeret, da han hørte, hvad der var sket.

Han havde straks kontaktet Sarutskij og krævet, at han meldte sig til politiet.

Forbryderen havde imidlertid afvist at melde sig og truet med at angribe Dmitrisjenkos veninde med syre, hvis han sagde noget til myndighederne.

Under retssagen har dansere fra begge fraktioner på teatret afgivet vidneudsagn.

En af Dmitrisjenkos støtter, den georgiske stjernedanser Nikolaj Tsiskaridse fortalte, at han tit selv var oppe at toppes med Bolsjoj-bosserne, skriver New York Times.

Han betegnede Filin som en tyran, der havde affærer med truppens dansere.

Se også: 'Balletten var et stort horehus'

Tårer bare led i processen
Dmitrisjenko sagde, at han altid roste Filins evner - han var selv en strålende danser - men bebrejdede ham for den dårlige stemning på teatret. Han opregnede en række tilfælde, hvor dansere var drevet til tårer under konflikten med Filin.

Det benægtede direktøren ikke, men hævdede, at det blot var et led i den 'kunstneriske proces'.

Dmitrisjenko erkender det moralske ansvar for angrebet. Hans to medskyldige, voldsmanden Sarutskij og en chauffør på flugtbilen fik henholdsvis ti og fire år fængsel.

Både Nikolaj Tsiskaridse og Vorontsova har siden forladt Bolsjoj-balletten og danser nu i Skt. Petersborg.



1 af 2 Dmitrisjenko komemr til at tilbringe de næste år i en arbejdslejr fjent fra Moskva og Bolsjoj-teatret. (Foto: AP/Alexander Zemlianichenko)
2 af 2 Balletdirektøren Filin mistede synet helt på det ene øje og 20 procent på det andet (Foto: AP/Alexander Zemlianichenko)