Røveri i Kvickly på Amager

To unge mænd trængte ind i postbutikken i Kvickly på hjørnet af Sundholmsvej og Englandsvej

- Røveri, røveri, skreg to unge maskerede mænd, da de bevæbnet med køkkenknive stormede posthuset i Kvickly på hjørnet af Englandsvej og Sundholmsvej på Amager. Politiet er her ved at afhøre vidner. (Foto: Pia Barfod))
- Røveri, røveri, skreg to unge maskerede mænd, da de bevæbnet med køkkenknive stormede posthuset i Kvickly på hjørnet af Englandsvej og Sundholmsvej på Amager. Politiet er her ved at afhøre vidner. (Foto: Pia Barfod))

To unge mænd af anden etnisk bagggrund end dansk har netop begået røveri i postbutikken i Kvickly på hjørnet af Sundholmsvej og Englandsvej på Amager.

Københavns politi er talstærkt til stede på stedet.

- Jeg stod som nummer to i køen ved posthuset og skulle sende en pakke, da der pludselig kom to unge maskerede mænd stormende hen mod os. Den ene, en lille fyr, der var maskeret med et rødt partisantørklæde, sprang over disken ind i posthuset og begyndte at rode i pengekassen, foræller Frank G.

Den anden person, en lidt kraftig ung mand, blev på den anden side. Også han var maskeret med hætte og et tørklæde.

Bag kassen sad to damer.

- ' Røveri, røveri', skreg de to unge mænd og fægtede med nogle store køkkenknive. Jeg blev meget overrasket, for posthuset ligger langt inde i butikken, fortæller Frank G, som blev meget chokeret. Han fik heller ikke sendt sin pakke.

- De råbte og skreg, og da de flygtede ud af butikken skreg de stadig 'røveri, røveri', og en ung mand, der prøvede at stoppe dem, blev ramt af en af knivene på jakken. Jeg ved ikke, om der skete ham noget, fortæller Frank G.

En kvindelig kunde fortæller til Ekstra Bladet, at personale og kunder er meget chokerede.

- Min søns kammerat sidder ved kassen i Kcickly, og han er meget rystet, fortæller kvinden.