TV: Eksplosionsbrand på Lindø

To elektrikere kvæstet efter kortslutning, hvor en transformator sprang i luften

Omkring klokken 15 blev to mænd kvæstet ved en el-eksplosion på det tidligere Lindø værft i Munkebo ved Kerteminde på Fyn.

Se optagelser fra ulykkestedet og mere video på localeyes.dk

Mændene, som i følge politiet er el-installatører, var i færd med at installere et el-kabel, da der skete en kortslutning, som ødelagde en transformator. I følge Ekstra Bladets oplysninger har mændene, der er 38 og 47 år, pådraget sig brandskader i ansigtet.

- De tilskadekomne er begge bragt til behandling på Odense Universitetshospita og er uden for livsfarel, siger Fyns politis vagtchef Kenneth Taanquist.

Han tilføjer, at de pårørende er underrettet.

Alarmen på det gamle skibsværft gik ca. 15.05. Ulykken skete i et ormåde, som for en stor dels vedkommende bruges af møllegiganten Vestas i dag. I løbet af kort tid var værftet et virvar af sluknings- og redningskøretøjer.

I følge Ekstra Bladets oplysninger opstod der en transformator-brand, der nu er slukket.