Bodil lukker gymnasier og skoler til middag

I Vejle får gymnasieelever tidligt fri

Hjælp os: Send gerne billeder af stormen og hvilken by du er fra. Send gerne dit telefonnummer med og mail det til 1224@eb.dk eller sms 1224 (alm. takst)

Smut I bare tidligt hjem.

Den besked har her til morgen mødt elever på gymnasie- og folkeskoleelever flere steder.

Informationer om skolelukninger ruller langsomt ind til Ekstra Bladet. Men indtil videre er lukninger kun bekræftet i Vejle og Aabenraa.

I Vejle betyder Bodil, at HF- og gymnasieelever i den østjyske by får lov at tage hjem allerede ved middagstid.

Det bekræfter Campus Vejle og Rosborg Gymnasium og HF. Fra Rosborg Gymnasium lyder, at skolen vil forblive åben for de elever, som måtte have brug for det.

Se også: Rasende far: At lukke skolen på grund af stormen er latterligt

I Aabenraa har seks ud af kommunens 20 folkeskoler allerede besluttet at sende eleverne hjem ved middagstid, forklarer faglig koordinator Christian Dahl. Men flere ventes at støde til.

Det sker for at sikre, at alle kan komme hjem i sikkerhed.

- Vi blev meget hårdt ramt af den seneste storm, påpeger Christian Dahl.

Stormen er allerede begyndt at ruske i Vestkysten, men de kraftigste vindstød ventes først at ramme ved eftermiddagstid.