Voldsom brand i Randers

Der er udbrudt brand i Randers. Beboere opfordres til at holde sig inde døre

(Læserfoto via 1224@eb.dk)
(Læserfoto via 1224@eb.dk)

Opdatering klokken 00.00: Brandvæsenet har nu branden under kontrol, men overvåger og efterslukker natten igennem.

Der er udbrudt en alvorlig brand i en større villa på adressen Skelvangsvej 49 i Nordbyen i Randers.

Det oplyser Østjyllands Politi i en beredskabsmeddelelse.

På grund af stormen har ilden bredt sig i et stort område omkring villaen.

- På grund af blæsten er der startet en masse småbrande i området. Det meste er blevet slukket, så der er i hvert fald ikke brand i andre villaer. Men der er ild i meget deroppe, siger vagtchef ved Østjyllands Politi, Jesper Drejer, til Ekstra Bladet.

Se mere video på localeyes.dk

På grund af den blæsten er branden stadig ikke under kontrol, og politiet opfordrer derfor beboere i området afgrænset Hvidkløvervej-Rødkløvervej-Lucernevejtil at holde sig inde døre og lukke for døre og vinduer.

På grund af den voldsomme brandudvikling har brandvæsnet også tilkaldt Beredskabsstyrelsen for at få forstærkning.

Brandbil kørt galt
Jesper Drejer oplyser, at brandvæsnet i Randers-egnen generelt er kommet på hårdt arbejde, da branden i villaen ikke er den eneste brand i området.

- De er noget hængt op i øjeblikket, for der er også en brand i en gård oppe i Havndal nord for Randers, siger vagtchefen.

Arbejdet omkring den brand har også udviklet sig dramatisk, da et af udrykningskøretøjerne kørte galt på grund af blæsten.

- Et af udrykningskøretøjerne fra en af nabokredsene kørte galt, da de fik et træ igennem brandbilen. Så de er rigtig uheldige i øjeblikket, siger vagtchefen.

Det er endnu for tidligt at sige noget om årsagen til nogen af brandene.