Storebæltsbroen lukket igen

Storebæltsbroen er igen blevet lukket i begge retninger

Storebæltsbroen atter lukket (Foto: Per Rasmussen)
Storebæltsbroen atter lukket (Foto: Per Rasmussen)

På grund af kraftig vind er Storebæltsbroen atter blevet lukket. A/S Storebælt forventer, at broen genåbnes omkring kl. 21.00.

Det er ellers ikke mere end at par timer siden, at broen blev åbnet i begge retninger, men nu har man på grund af kraftige vindstød valgt at lukke af igen.

Se også: Bodil er skyld i flere SAS-aflysninger



Se også: TV: Bodil dræbte julefrokosten

- Vi har lige været nødt til at lukke igen desværre. Vindhastigheden er simpelthen gået over grænsen for, hvornår sikkerhedskravene gør, at vi skal lukke, siger kommunikationschef for Sund og Bælt, Lene Gebauer Thomsen, til Ritzau.

- Det blæser rigtig, rigtig meget hernede, og prognosen fra DMI siger, at omkring klokken 21 vil vinden være faldet så meget, at vi kan åbne igen, tilføjer hun.

Stormen Bodil har passeret Danmark, men blæsten har stadig sit tag i landet, og det har haft stor betydning for landets broer, som længe har været lukket for al trafik.

Se også: Stormen koster svensker livet



Se også: Her forbereder de sig på vandet

Den Nye Lillebæltsbro, Den Gamle Lillebæltsbro og Vejlefjordbroen blev dog allerede åbnet op i morges. Øresundsbroen er også genåbnet, dog er der restriktioner for vindfølsomme køretøjer.

Limfjordsbroen, Alssundbroen, Svendborgsundbroen, Langelandsbroen, Farøbroen og Sallingsundbroen er ligeledes genåbnet efter stormen.