Her kommer Pløresund ud gennem toilettet

Toilettet i kælderen til en Hellerup-villa virkede som fontæne, da Øresund og kloakvand pludseligt fyldte kælderen

Pludselig væltede Øresund ind gennem toilettet i kælderen, der blev fyldt med 80 centimeter vand hos familien i Hellerup. (Læserfoto)
Pludselig væltede Øresund ind gennem toilettet i kælderen, der blev fyldt med 80 centimeter vand hos familien i Hellerup. (Læserfoto)

Ved du noget ? Har du fotos af oversvømmelserne ? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på 1224@eb.dk

Se også: Læsernes vandvittige fotos

En familie i Hellerup troede det værste var overstået, da den havde fået pumpet 10 centimeter vand ud af kælderen i aftes.

Men pludselig lød der nærmest et brag, og vandet fossede ind gennem toilettet i kælderen.

I fire timer løb Øresund ind gennem toilettet og kælderdøren og fyldte den 90 kvadratmeter store kælder med havvand og kloakvand.

- Det lugter og der er mudder overalt. Der stod cirka 80 centimeter vand overalt i kælderen fortæller familiens datter Julie, 19, der har sit værelse i kælderen.

Huset ligger på en sidevej til Strandvejen i anden række fra Øresund, der gik over sine bredder og oversvømmede de første fire-fem rækker huse i aftes.

Se også: Kloakvand i gaderne: Frederikssund stadig oversvømmet

- Jeg nåede at få flyttet nogle ting fra mit værelse, men møblerne er ødelagte. Vi har hvide fliser i kælderen, men de er helt sorte nu af mudder. Vi har forsøgt at spule og skrabe, men der skal professionelle folk til at få gjort rent og for eksempel døre og karme er ødelagte og skal udskiftes, siger Julie til Ekstra Bladet.

Strømmen gik også
- Heldigvis er ingen kommet til skade. Strømmen gik også, men vi har fået den tilbage på første sal, fortæller Julie.

I aftes stod der 20-30 centimeter vand i haverne og på gaderne. Vandet trængte ind i husene nærmest Øresund, men det kom alligevel som et overraskelse, da toilettet i kælderen pludselig ved 19-tiden virkede som en kæmpe fontæne.

- Først ved 23-tiden efter fire timer begyndte vandet at falde ude på vejen, fortæller Julie.

Også plejehjemmet Strandlund på Strandvejen i Hellerup mærkede oversvømmelsen, og 100 beboere måtte evakueres i busser og ambulancer til andre af kommunens plejehjem. Beboerne er stadig evakuerede, mens skaderne på plejehjemmet bliver undersøgt.

1 af 2 Bebeoerne på pljehjemmet Strandlund måtte evakueres, da Øresund i aftes gik over sine bredder. (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 2 Pludselig væltede Øresund ind gennem toilettet i kælderen, der blev fyldt med 80 centimeter vand hos familien i Hellerup. (Læserfoto)