Bandeleder stukket ned: Ulla reddede mit liv

Danny Abdalla blev 26. oktober angrebet af flere gerningsmænd med knive. Efter det voldsomme overfald hjalp en kvinde den sårede bandeleder med at stoppe blødningen

Danny Abdalla mistede meget blod, da flere overfaldsmænd forsøgte at myrde ham. De skar hans venstre ben op på begge sider af underbenet og låret. (FOTO: JESPER MORTENSEN)
Danny Abdalla mistede meget blod, da flere overfaldsmænd forsøgte at myrde ham. De skar hans venstre ben op på begge sider af underbenet og låret. (FOTO: JESPER MORTENSEN)

Sidst i november blev den selvudnævnte bandeleder Danny Abdalla angrebet af flere gerningsmænd.

De angreb ham med knive, da han var havereret i sin bil i et kryds i Københavns Nordvestkvarter.

Se tv-billeder fra gerningstedet over artiklen og mere video på localeyes.dk

Danny Abdalla siger, han er leder af en bande, der hedder Kamikaze, ’selvmordspilot’. Men ifølge politiets opfattelse eksisterer banden kun i Danny Abdallas hoved. ’Krigsministeren’ i banden, er psykisk syg og har en behandlingsdom, som netop er blevet udløst, så han er blevet indlagt på en psykiatrisk afdeling på et københavnsk sygehus. (Foto: Jesper Mortensen) 112 Bandeleder fra sygesengen: De ville dræbe mig

I sidste øjeblik
Overfaldsmændene stak af efter at have tildelt ham flere alvorlige sår.

Se også: Bandeleder i livsfare efter knivstikkeri

Det var ifølge offeret selv et drabsforsøg, og havde det ikke været for en forbipaserende kvinde, så havde de måske været endestationen for Abdalla.

- Jeg vil gerne takke en dansk dame ved navn Ulla, som er fra Brønshøj. Hun er i høj grad skyld i, at jeg overlevede. Hun har gjort rigtig meget for mig. Da overfaldsmændene stak af, faldt jeg om på græsset i midterrabatten. Jeg blødte voldsomt og var ved at forbløde fra benet. Ulla kom kørende i bil og kørte straks ind til siden og parkerede og gik i gang med at forsøge at stoppe mine blødninger. fortæller Danny Abdalla.

Alenlang straffeattest
Danny Abdalla er dømt for flere former af grov kriminalitet - herunder narkohandel, trusler, afpresning og våbenbesiddelse. Han har i alt afsonet i 12 år. Men det blakkede rygte afskrækker ikke Abdallas redningskvinde.

- Næste dag ringede Ulla til sygehuset for at høre, hvordan jeg havde det. Og hun har været ude og besøge mig på hospitalet. Jeg spurgte hende: Hvorfor? Er du klar over, hvem jeg er? Du har hjulpet den forkerte person. Jeg er kriminel, siger Danny Abdalla, som Ekstra Bladet har besøgt på hospitalet.

- Ulla sagde, at hun havde fundet ud af, hvem jeg var, men at det ikke havde nogen betydning. Jeg er hende dybt taknemmelig, siger Danny Abdalla.

Se også: En anholdt for overfald på Danny Abdalla

Abdalla siger selv, at han er leder af banden 'kamikaze', men ifølge politiet eksisterer banden kun i Danny Abdallas hoved.