Pistolrøver truede sig til smøger

To forretninger i Odense blev søndag eftermiddag udsat for røverier

To discountbutikker blev søndag udsat for røverier, skriver Fyns Politi i en pressemeddelse.

I begge tilfælde truede en mand med en sort pistol personalet.

Se også: Bankrøverier styrtdykker

Politiet mener, at der er tale om den samme mand.

Gerningsmanden slog først til mod en Fakta.

Han krævede kontanter, men måtte tage til takke med 8-10 pakker Prince-cigaretter, da ekspedienten oplyste ham, at der var tale om en pengeløs forretning.

Se også: Røveri i Kvickly på Amager

Manden beskrives som værende 30-40 år, iført mørkeblå hættetrøje, grå joggingbukser og hvide kondisko.

En time senere slog gerningsmanden til mod en Netto, hvor han truede personalet med sin pistol.

Her fik han udleveret et mindre kontantbeløb.

Se også: Røver truer 16-årig pige med sømfyldt baseballbat

Personalet i begge butikker har været påvirket af den ubehagelige oplevelse. De har derfor modtaget psykologhjælp, oplyser Fyns Politi.