Rocker-opgør i Næstved: 22-årig dræbt af skud

Politiet i Næstved bekræfter, at en 22-årig rockerrelateret mand er dræbt af skud

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Ved du noget ? Tip os på sms 1224 (det koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

En 22-årig mand fra rockergruppen Westside Nation er dræbt af skud på Morsøvej i Næstved, oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Drabet fandt klokken 01.13 natten til mandag. Skuddet blev affyret gennem et vindue.

- Han blev konstateret dræbt af skud ved politiets ankomst til stedet, oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen til Ekstra Bladet.

En times tid forinden var der affyret skud gennem et vindue til en lejlighed på Kornbakken i Næstved. Her blev ingen ramt.

Politiet oplyser, at de to skudepisoder formentlig har forbindelse til rockerkonflikten i Næstved.

Politiet er i gang med de tekniske undersøgelser og kan endnu ikke oplyse, hvor mange skud, der blev affyret på de to adresser.

Se også: Nabo: De må have forvekslet adressen

Beboerne på Morsøvej er chokerede over drabet.

En genbo til gerningsstedet, en ældre dame på 82 år, har boet på Morsøvej i mere end et halvt århundrede.

- Jeg har hørt rygter om, at der skulle ligge en rockerborg i nærheden, men jeg er da forskrækket over, at det her er sket på min vej. Det havde jeg ikke forventet, siger kvinden til Ekstra Bladet.

En anden nabo, en far med to børn, fortæller, at han ikke havde bemærket, at der skulle ligge et rockerhus på vejen.

- Jeg har intet set bortset fra, at der har været flere patruljevogne i området den seneste tid. Det er da lidt uhyggeligt, lyder det fra familiefaren.

Se også: Politiet ophæver adgangsforbud mod rockerhus

Konflikten i Næstveds rockermiljø blussede op i sommer, da medlemmer af Westside Nation brød ud af rockergruppen Bandidos og endte i såkaldt bad standing

I løbet af det seneste halve år har politiet efterforsket en række påsatte brande mod flere af Bandidos' tilholdssteder.

I forbindelse med den ulmende konflikt har politiet forbudt adgang til en rockerborg på Præstøvej i Næstved, hvor Westside Nation har til huse. Forbuddet er siden blevet ophævet.

Det har samtidig svirret med rygter om, at den berygtede rockergruppe Satudarah MC fra Holland udnytter situationen og er på vej til Næstved

 

1 af 3 En person er blevet dræbt på Morsøvej i Næstved. Foto: Morten Bøgh
2 af 3 Foto: Morten Bøgh
3 af 3 Foto: Per Rasmussen