Tre dræbt i trafikulykke ved Hillerødmotorvejen

To biler er stødt sammen i en alvorlig ulykke, der er sket i forlængelsen af Hillerødmotorvejen

Tre mennesker har mistet livet i en trafikulykke på Hillerødmotorvejen onsdag. Ekstra Bladet har valgt at maskere køretøjerne. (Foto: Kenneth Meyer)
Tre mennesker har mistet livet i en trafikulykke på Hillerødmotorvejen onsdag. Ekstra Bladet har valgt at maskere køretøjerne. (Foto: Kenneth Meyer)

Tre personer har mistet livet i en tragisk trafikulykke, der er sket på forlængelsen af Hillerødmotorvejen ved 13-tiden onsdag.

Det bekræfter vagtchef Dan Houtved ved Nordsjællands Politi over for Ekstra Bladet.

Han kan dog på nuværende tidspunkt ikke give flere oplysningerne om ofrenes identitet eller omstændighederne omkring ulykken.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet er der dog tale om en varevogn, der holder ind til siden på motorvejen. Efterfølgende kommer der en personbil kørende med 90 km/t, som kolliderer med varevognen.

Siden har Hillerødmotorvejen været lukket i begge retninger.

- Vi er først ved at afslutte nu, og så skal vi have folk ind på stationen.

 

Vagtchefen estimerer, at man genåbner trafikken omkring klokken 16.00.

1 af 2 (Foto: Allan Andersen)
2 af 2 Tre mennesker har mistet livet i en trafikulykke på Hillerødmotorvejen onsdag. Ekstra Bladet har valgt at maskere køretøjerne. (Foto: Kenneth Meyer)