Autonome overfalder højreorienterede på Frederiksberg

Politiet er rykket talstærkt ud til Frederiksberg Centret i København, hvor autonome angriber højreorienterede

Politiet fik lagt en ring om gruppen af autonome. Det gik ud over metrostationen ved Frederiksberg Center. (Foto: Jonas Oluson)
Politiet fik lagt en ring om gruppen af autonome. Det gik ud over metrostationen ved Frederiksberg Center. (Foto: Jonas Oluson)

En aktion hvor Danish Defense Leage skulle dele pebernødder ud endte i ballade onsdag eftermiddag.

De fire-fem højreorienterede personer, der delte pebernødder og flyers ud ved Frederiksberg Centret i København blev tilsyneladende for stor en provokation for en stor gruppe autonome.

- Der er tale om 100-150 autonome, siger vagtchefen ved Københavns Politi, Mads Firlings.

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at politiet fik lagt ring om de udsendte fra Danish Defense League og afspærrede alle indgange til centeret.

Politiet måtte skride ind for at skille venstreorienterede og højrenationale på Nørrebro her til aften. (Foto: Anthon Unger) Samfund - 26. apr. 2012 - kl. 21:22 Masseslagsmål på Nørrebro efter paneldebat

Den store gruppe demonstranter blev stoppet foran centeret, hvor de foldede deres bannere ud og råbte slagord.

Politiet rykkede talstærkt ud til centret, hvor der med vagtchefens ord er blevet kastet med 'lidt af hvert'

- Der var kraftigt optræk til uorden, og derfor satte vi rimelig massivt ind på at få det bragt til ophør hurtigt. Det foregik jo ved et indkøbscenter, fortæller Mads Firlings.

Der var dog optræk til slåskamp, da en enkelt person fra de højreorienterede DDL-medlemmer kom væk fra sin gruppe og endte midt i de mange venstreorienterede demonstranter foran centeret, hvor politiet slog ring omkring ham.

Dansk politik - 23. mar. 2013 - kl. 18:54 Danske demonstranter skaber kaos i Malmö

Ekstra Bladet forsøgte at få den tatoverede unge mand i tale, men Defense League-medlemmet ønskede ikke at kommentere på, at de blev bedt om at gå.

Han blev efterfølgende eskorteret igennem centeret og ud ad bagindgangen, hvor politiet opfordrede Danish Defense League til at tage hjem.

I stedet valgte en gruppe på 4-5 DDL-medlemmer at gå ned i metroen, hvor demonstranter fra moddemonstrationen opdagede dem, og politiet blev derfor nødsaget til også at afspærre stationen i cirka en halv time.

Afspærringen trak ud, da en gruppe demonstranter kom forbi politiet og ned i metroen, hvor de flåede dørene op til toget, som medlemmerne fra Danish Defense League befandt sig i.

Betjentene nåede at lægge sig imellem inden det kom til sammenstød på stationen og inde i toget.

Vagtchef Mads Firlings fra Københavns Politi oplyser, at aftenen endte uden hverken anholdelser eller tilskadekomne.

- En enkelt er blevet tiltalt efter ordensbekendtgørelse, fordi han kastede en vejkegle efter en modstander, siger Mads Firlings, som alt i alt er tilfreds med aftenens indsats.

Se politiet smide demonstranterne ud fra stationen i klippet ovenfor artiklen.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 Politiet fik lagt en ring om gruppen af autonome. Det gik ud over metrostationen ved Frederiksberg Center. (Foto: Jonas Oluson)