TV: Kran styrtet ned i Aldi-butik

En person er omkommet, og flere er kommet til skade

Det tog redningsfolkene flere timer at afslutte eftersøgningen efter sårede og omkomne personer på grund af de omfattende skader på Aldi-butikken i den tyske by Bad Homburg, ikke langt fra Frankfurt.

En person blev fundet omkommet, og mindst fem andre er kommet til skade.

Det er endnu uklart, hvorfor kranen pludselige væltede. Den var i gang med et renoveringsarbejde på nabobygningen, da den ved middagstid pludselig knækkede sammen og smadrede ned i Aldis tag, lige i området omkring kasseapparaterne.