Gravid mor til fire bidt ihjel af hunde

27-årige Emma Bennett blev angrebet af hunde og bidt ihjel af to hunde. Den unge kvinde var gravid og mor til fire

(FOTO: SWNS)
(FOTO: SWNS)

27-årige Emma Bennett blev i går bidt ihjel af to hunde.

Hun havde fire børn og var gravid med det femte skriver avisen The Mirror.

Se også: Hundeangreb: 4-årig pige bidt ihjel

Fundet bevidstløs og blodig
Politiet fandt kvinden bevidstløs på terrassen foran hendes lejlighed med voldsomme skader efter bid i hovedet og på halsen.

Hun blev bragt på hospitalet, men hendes krop gav op sent tirsdag aften.

Politiet vil ikke konkludere hvilken race hundene, men deres første undersøgelser peger på, at det kunne være Pitt Bull Terriere, skriver Sky News.

Pit Bull Terrier, Japansk Tosa, Dogo Argentino og Fila Braziliero er ulovlige i Storbritannien.

Se også: Angrebet af hunde: - 'Troede jeg skulle dø'

Angrebet da hun havde et epileptisk anfald
Naboer i området fortæller til de britiske medier, at kvinden led af epilepsi, og at de tidligere har set hundene gå amok, når kvinden havde anfald.

- Vi hørte for et par uger siden, at hundene opførte sig rigtig grimt, da kvinden havde et anfald, siger en anonym nabo til The Mirror.

Politiet afhører netop nu en 33-årig mand, der menes at være ejer af hundene.