TV: Betjent slår spritbilist bevidstløs

Slog 33-årig mands hoved ind i betonvæg under anholdelse

Under anholdelsen af en spritbilist gik den 41-årige fængselsbetjent Charles Broaderick så voldsomt til værks, at han efterfølgende er blevet anholdt og sigtet for vold.

Det var under afhøringen af den 33-årige spritbilist James Duckworth, at fængselsbetjenten fra Marion County, Florida, så sig nødsaget til at banke Duckworths hoved ind i en væg, da han mente, at Duckworth spyttede efter betjentene.

Se også: Tv: Butikstyv får tæsk af politiet

Ifølge Broaderick opførte den anholdte sig voldeligt, men det er svært at få øje på i afhøringsvideoen, som du kan se over artiklen

Her kan man nemlig høre hvordan en tydeligt beruset James Duckworth kalder Broadericks kollega for 'gentleman', inden han laver en spyttelyd ud i luften, angiveligt for at fjerne et hår eller lignende fra munden.

Det får dog Broaderick til at tage den anholdte om halsen og slå hans hoved ind i en betonvæg, mens han råber 'man spytter ikke mod betjente'.

Se også: TV: Nøgen spritbilist ydmyget af politiet

Ifølge Daily Mail mistede Duckworth bevidstheden på grund af slaget, og måtte efterfølgende sys med flere sting.

Charles Broaderick er nu blevet sendt på orlov uden løn, mens sagen mod ham kører.