Restaurant kræver legitimation efter ulykke

Restaurant Møllehuset vil kræve legitimation, efter de har fået en bøde for at servere alkohol for 16-årig dreng, som senere fik kørt sine ben af i Frederikshavn

Den 16-årige dreng lå tilsyneladende og sov med benene ude på skinnerne, da han blev påkørt tidligt om morgenen den 18. november på Frederikshavn station. (Foto: Rene Schütze)
Den 16-årige dreng lå tilsyneladende og sov med benene ude på skinnerne, da han blev påkørt tidligt om morgenen den 18. november på Frederikshavn station. (Foto: Rene Schütze)

Restaurant Møllehuset i Frederikshavn ændrer nu procedure ved servering af alkohol til større selskaber.

Det sker, efter en 16-årig dreng fik kørt begge ben af på Frederikshavn station efter en våd julefrokost med sit arbejde.

Restaurant Møllehuset og diskotek Buddy Holly har fået bøder for servering af alkohol til person under 18 år.

- Vi beklager meget det, der er sket, og det får os nu til at ændre procedure i forbindelse med selskaber, fortæller Møllehusets kommunikationsmedarbejder Karina Lundmose til Ekstra Bladet.

Se også: Beruset 16-årig lemlæstet: Restaurationer får bøder



Se også: 16-årig stærkt beruset da tog kørte hans ben af

Procedureændringen betyder, at alle private selskaber fremover vil modtage en skrivelse, hvori det fremgår, at restauranten ikke serverer alkohol til unge under 18 år.

- Vi vil også skilte bedre med, at vi ikke serverer alkohol til personer under 18 år, siger Karina Lundmose.

Den 16-årige TB var til julefrokost med sine kolleger fra sit fritidsjob i Elling Slagterforretning den pågældne aften.

Se også: Togoffers bedste ven: Jeg troede, han var død



Se også: Kørt over af tog efter våd julefrokost

Selskabet spiste på Restaurant Møllehuset i bydelen Bangsbo i Frederikshavn, inden de fortsatte til baren To Trin Op. Her blev TB dog afvist.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger, fordi han allerede på det tidspunkt var så synligt beruset, at personalet på stedet ikke ville have ham ind.

Drengen har efterfølgende bekræftet overfor politiet, at han fortsatte alene til en anden bar i Frederikshavn, Buddy Holly, men hvad der skete herefter, aner han stort set ikke.

Det næste TB husker er, da han vågner i det øjeblik et tog på Frederikshavn station kører over hans ben.

Advokaturchef Torben Kaufmann Sørensen hos Nordjyllands Politi oplyser, at der ikke vil blive nogen sag mod drengens arbejdsgiver.

- Det er meget svært at gå ind og pådrage et strafferetsligt ansvar, siger advokaturchef Torben Kaufmann Sørensen til Nordjyske Stiftstidende og påpeger, at der er stor forskel på et etisk og et retsligt ansvar.

Det har ikke været muligt, at få en kommentar fra Buddy Holly.