Mordbrandssagen: Alle tiltalte skyldige i drabet

Alle tre tiltalte er netop blevet kendt skyldige i drabet på Nilab Shahkor, der blev brændt ihjel sidste år

26-årige Nilab Shahkor havde afghansk baggrund og kom fra USA til Danmark for at blive gift. Godt tre måneder efter brylluppet blev hun brændt levende. (Privatfoto)
26-årige Nilab Shahkor havde afghansk baggrund og kom fra USA til Danmark for at blive gift. Godt tre måneder efter brylluppet blev hun brændt levende. (Privatfoto)

RETTEN I HOLBÆK (Ekstra Bladet): Retten i Roskilde har netop afsagt sin dom i mordbrandssagen fra Greve, hvor 26-årige Nilab Shahkor blev brændt ihjel med benzin sidste år.

Den 30-årige kvinde Faruk Rooma Alam, hendes 19-årige nevø, Aafaq Alam Khan, og nevøens 17-årige ven, Noureddine El Yousfi er alle kendt skyldige i det brutale mord, der udspillede sig i Gersagerparken sidste år.

Faruk Rooma Alam fik dom for manddrab, fordi retten mener at have bevist, at det var hende, der antændte benzinen, som de tre i fællesskab havde hældt ud over Nilab Shahkor.

Hendes 19-årige nevø Aafaq Alam Khan, og nevøens 17-årige ven, Noureddine El Yousfi blev kendt skyldige i meddelagtighed i drabet.

Dommen skabte vrede og en smule tumult blandt både tilhørere og de dømte, da nevøen Aafaq Alam Khan råbte: 'Fuck din søster!', efter nogle af de pårørende til Faruk Rooma Alam.

Retssagen bliver afholdt i lånte lokaler i Holbæk, fordi sikkerheden ikke var tilstrækkelig i Roskilde.

Se også: Anklager: De tiltalte gjorde offer til levende fakkel



Se også: Mordbranden fra Greve: Sådan tændte de ild til kvinde

Anklager Henrik Bergquist lagde i sin procedure vægt på, at mordet var forberedt og planlagt. Han forklarede, hvordan tiltalte havde gjort Nilab Shahkor til en 'levende fakkel', da de antændte benzinen og brændte hende ihjel.

Parterne har til sidste blodsdråbe forsøgt at placere det fulde ansvar ved hinanden og bedyret deres egen uskyld, men anklageren fastholder, at der blev nødt til at være mindst to-tre personer involveret for at kunne holde offeret stående og overhælde hende med benzin.

Se også: Mordtiltalt om faster: Hele hendes forklaring er pis og papir



Se også: Mordtiltalt: Anede ikke, hvad der foregik

Drengene siger, at det var fasteren, som var alene i lejligheden og satte ild til Nilab Shahkor. Både den 19-årige nevø, Aafaq Alam Khan, og hans 17-årige ven, Noureddine El Yousfi, siger, at de ikke vidste, hvad fasterens planer var, da de hjalp med at holde vagt og blænde et overvågningskamera på gerningsstedet. De vedholder, at ingen af dem befandt sig i lejligheden, da der blev sat ild til 26-årige Nilab Shahkor.

Faruk Rooma Alam siger modsat, at det var drengene, der satte ild til ofret, hvorefter hun gik ind i lejligheden. Her smækkede døren, og hun var nødsaget til at hoppe ud af vinduet. Hun var efterfølgende så medtaget af ulykken, at lægerne måtte lægge hende i kunstigt koma.

Se også: Tiltalt i retten: Jeg vidste ikke, der var nogen hjemme

Motivet for mordet skulle angiveligt være jalousi. Den dræbte var få måneder forinden kommet til Danmark fra USA for at blive gift med sin fætter Mashal Ghafouri, som 30-årige Faruk Rooma Alam havde haft et forhold til og var dybt forelsket i.

I retten lagde dommeren vægt på de skiftende forklaringer, som er blevet ignoreret af juryen, fordi de virkede utroværdige.

De tre er desuden blevet kendt skyldige i røveri af særlig grov karakter og brandstiftelse af ejedommen, hvor de bragte beboernes liv i fare.

Se også: Tiltalte for mordbrand skændtes i retten



Se også: Eksperter i mordbrand-sag: Brand var påsat

1 af 2 Den 30-årige tiltalte kvinde sprang ud fra lejlighedens vindue, efter ilden var blevet påsat. Lægerne måtte efterfølgende lægge hende i kunstigt koma. (Privatfoto)
2 af 2 26-årige Nilab Shahkor havde afghansk baggrund og kom fra USA til Danmark for at blive gift. Godt tre måneder efter brylluppet blev hun brændt levende. (Privatfoto)