Sigtet for drabsforsøg: Knivstak vens udlejer

43-årig knivstukket efter tumult i sit eget hjem - 26-årig sigtet

En 26-årig mand er nu sigtet på drabsforsøg efter et drama i bydelen Tingbjerg.

Her var den 26-årige, der har etnisk danske rødder på besøg hos en ven, der har lejet et værelse hos en 43-årig mand.

Sammen med yderligere en ung mand, var den 26-årige på besøg hos vennen, der bor til leje hos den 43-årige.

- Ifølge vores foreløbige oplysninger har der været en eller anden form for uoveremstemmelse, der endte med at udlejeren bad de tre om at gå. Det endte med, at den 43-årige blev knivstukket fire-fem gange, siger Tommy Lauersen, operativ chef, Københavns Politi, Station Bellahøj.

- I den forbindelse har vi nu sigtet den 26-årige for drabsforsøg, siger Tommy Lauersen.

Offeret meldes uden for livsfare.