Cyklist i kunstigt koma efter påkørsel

En 33-årig mand er lagt i kunstigt koma, efter en taxa påkørte ham

Den 33-årige cyklist er uden for livsfare, selvom han blev påkørt af en taxa i København (Foto: Kenneth Meyer)
Den 33-årige cyklist er uden for livsfare, selvom han blev påkørt af en taxa i København (Foto: Kenneth Meyer)

En 33-årig mand er uden for livsfare, efter han natten til lørdag blev påkørt på cykel af en taxa på Åboulevarden ved Jakob Dannefærds Vej i København.

- Det skete klokken 04.36 natten til lørdag, og manden har det bedre, lyder det. Hans tilstand var kritisk, men vi har nu fået at vide, at han er lagt i kunstigt koma, og han er ikke længere i livsfare, siger den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Jens Kristiansen, til Ekstra Bladet.

Københavns Politi kan endnu ikke sige mere om omstændighederne omkring ulykken, men de skal undersøges i løbet af i dag.