Restaurant udbrændte i nat

Ingen er kommet til skade under den voldsomme brand i Aabenraa

Restaurant Fjorden før bygningen udbrændte i nat. (Foto: Google Maps)
Restaurant Fjorden før bygningen udbrændte i nat. (Foto: Google Maps)

Den kendte Restaurant Fjorden i Aabenraa udbrændte i nat.

- Ingen er kommet til skade og der opholdt sig heller ikke personer i bygningen, oplyser Søren Strægaard, der er vagtchef ved Syd og Sønderjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

Politiet fik meldingen om, at der var ild i restauranten klokken 23.40 i aftes. Der var kraftig ild i bygningen og det lykkedes ikke brandfolkene at redde bygningen.

Teknikere igang
Der er endnu ingen meldinger om, hvad der udløste den voldsomme brand på havnen i Aabenraa.

- Der er ikke umiddelbart noget der tyder på, at den er påsat. Men vores teknikere går igang med at undersøge brandstedet i løbet af mandagen. Vi håber, at deres undersøgelser kan kaste lys over brandårsagen, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.