Kvinde ramt af knivstik i hals og nakke

Manden fremstilles i grundlovsforhør i løbet af i dag

Kvinden blev ramt af knivstik i hals og nakke region her i lejlighedeni Bellahøj i København. (Foto: Kenneth Meyer)
Kvinden blev ramt af knivstik i hals og nakke region her i lejlighedeni Bellahøj i København. (Foto: Kenneth Meyer)

En 38-årig mand fra Bellahøj i København vil i løbet af i dag blive fremstillet i grundlovsforhør efter at han sent i aftes blev anholdt.

Politiet sigter ham for at have stukket sin 20-årige samlever i hals og nakke flere gange med en kniv i en lejlighed i Bellahøj.

- Kvinden er fortsat udenfor livsfare, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Brian Belling, til Ekstra Bladet tidligt i morges.

Tavs om motivet
Brian Belling ønsker ikke at udtale sig nærmere om, hvorfor manden gik amok med kniven.

- Motivet holder vi indtil videre for os selv. Manden er endnu ikke afhørt, men det vil han blive i løbet af morgenen, siger Brian Belling.

Efterforskningslederen ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt gerningsmanden var beruset ved anholdelsen eller om han er kendt af politiet i forvejen.