Ægtepar omkommet: Lastvogn overså bilkø

En lastvogn overså en bilkø. Det kostede et ældre ægtepar livet

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

Et ældre lokalt ægtepar blev tirsdag aften dræbt på motorvejen mellem Slagelse og Sorø.

Det skete, fordi en lastvogn overså en bilkø, som var opstået ved et vejarbejde omkring motorvejens autoværn.

Det fortæller vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, Søren Østervig, til Ekstra Bladet

Se også: To dræbt i motorvejsulykke

- Han undviger køen og kører ud i den anden vognbane, hvor ægteparret holder, siger han.

De pårørende er underrettet. Ægteparret var henholdsvis 69 og 71 år gamle.

Chauffør sigtet
Lastbilchaufføren er blevet sigtet for uagtsomt manddrab, forklarer den nytiltrådte vagtchef, Stefan Jensen.

Politiet har allerede nu fastslået, at han ikke var beruset, da ulykken skete.

- Men der må være sket overtrædelser af færdselsloven, ellers ville sådan noget her ikke kunne sket, konkluderer han og peger på uopmærksomhed som en mulig faktor.

Politiet kan endvidere fastslå, at vejbanen ikke var frostglat, da ulykken skete, men derimod fugtig og 'fedtet'.

Afventer redegørelse
Lastvognen ramte ifølge politiet ægteparrets bil bagfra, hvorefter den brød i brand.

Hvorfor bilen brød i brand og hvorvidt chaufføren eksempelvis kørte for hurtig, vil første komme frem, når bilinspektører har færdiggjort deres redegørelse.

En række andre personer kom til skade ved ulykken, men politiet kan nu slå fast, at deres skader ikke er alvorlige. Heller ikke lastbilchaufføren kom noget til. I alt var fire personbiler og lastbilen involveret i ulykken.

Ulykken betød, at der hele aftenen var kilometer lange køer på motorvejen, men allerede ved 23-tiden flød trafikken igen.

(Opdateret med sigtelse af chauffør)

1 af 2 (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 2 (Foto: Kenneth Meyer)