Masser af sympati til dræbte Rasmus' far

Venner sender mange medfølende tanker til Carsten, hvis fire-årige søn blev dræbt i Aalborg

Rasmus med sin far. Foto: Privat
Rasmus med sin far. Foto: Privat

Carsten modtager krisehjælp efter hans fire-årige søn Rasmus blev dræbt i Aalborg mandag aften.

Den uddannede socialpædagog, hvis efternavn Ekstra Bladet på hans opfordring vælger ikke at skrive, er hjemme i Hovedstadsområdet. Naturligvis dybt rystet over, hvad der er sket.

Så sent som i weekenden var han i Tivoli med sin søn, hvis 35-årige mor er varetægtsfængslet for at have kvalt drengen mandag aften.

Se også: Far til dræbte Rasmus: Vi var i Tivoli i weekenden

Vennerne føler sig magtesløse, men forsøger at vise deres sympati og medfølelse.

'Det gør ondt i hjertet, at livet kan være så uretfærdigt. Min dybeste medfølelse til dig og din familie', skriver en af vennerne på Carstens Facebook-profil.

Se også: Nyt retsmøde: 4-årig blev kvalt med de bare næver

'Det gør mig ondt dybt indeni og mine tanker er hos dig i denne svære stund', skriver en anden. Fælles for dem, der sender besked til Carsten er, at de stiller sig til rådighed for ham i den frygtelige situation. han er i.

Flere udtrykker, hvor svært det er at finde ord for, hvad der er sket og hvad man kan stille op.

'Er total i chok intet menneske burde gennemleve det du gør som far', lød en hilsen fra i morges. Allerede i går, kort efter den frygtelige tragedie blev kendt, kom der masser af hilsner til Carsten.

'Må du, din familie og dine nærmeste ha styrke og vilje til at komme videre i den utrolig svære tid', står der i en af de mange hilsner til faderen på Facebook.

1 af 2 Carsten (masket) med dræbte Rasmus (Privatfoto)
2 af 2 Rasmus med sin far. Foto: Privat