Ild i parkeret bil under Fields

Politi og brandvæsen til Fields på Amager, hvor der var ild i bil

Ved du noget - eller har du foto af episoden? Mail til 1224@eb.dk eller sms 1224 (almindelig sms-takst)

Brandvæsnet blev ved 11-tiden kaldt til Fields på Amager, hvor der var gået ild i en bil, der var parkeret i en garage under indkøbscenteret.

Ilden opstod på grund af en teknisk defekt i bilens motorrum, og det gav noget røgudvikling, oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- Brandvæsnet slukkede ilden og luftede ud. Der er ingen tilskadekomne, siger den centrale vagtleder ved Københavns Politi, John Hansen.

Han tilføjer, at julehandlen ikke var påvirket af branden, der hurtigt blev slukket.