Williams intimsnak aflyttet

Oprulning af Murdoch-pressens metoder fortsætter under celeber retssag i London

Kate Middleton er her med ved Williams afskedsparade på Sandhurst i december 2006, året hvor aflytningen fandt sted. I billedets tekst bliver hun blot betegnet som 'en veninde af prinsen'. (Foto: AP/Ben Gurr)
Kate Middleton er her med ved Williams afskedsparade på Sandhurst i december 2006, året hvor aflytningen fandt sted. I billedets tekst bliver hun blot betegnet som 'en veninde af prinsen'. (Foto: AP/Ben Gurr)

En forelsket prins William fik sine intime budskaber opsnappet af den britiske skandalepresse, når han indtalte beskeder på kæresten Kate Middletons telefonsvarer.

Tilbage i 2006 var privatdetektiven Glenn Mulcaire med på en lytter, da prinsen kaldte den unge pige for 'babykins', der er svært at oversætte, men nærmest svarer til 'Lille Skat'.

På det tidspunkt var parrets forhold rygtevis kendt, men ikke officielt. Begge blev jaget intenst af pressen.

Se også: Prins William er forelsket

Det har længe været kendt, at Goodman og hans håndlanger Mulcaire aflyttede medarbejdere ved hoffet. Men at også medlemmer af den kongelige familie var direkte berørt, kom først frem torsdag, da udskifterne af prins Williams telefonbeskeder blev fremlagt.

Se også: Britisk politimand skal i fængsel for at sælge sladder

'Jeg blev næsten skudt'
Prinsen var dengang officerskadet på militærakademiet Sandhurst. Nogle af beskederne var undskyldninger, fordi William ikke havde ringet til Kate.

- Hej baby. Undskyld, jeg er lige kommet tilbage fra natøvelse, lyder en af beskederne.

- Jeg havde en travlt dag igen. Jeg har løbet rundt og jaget skygger i Aldershot-skovene og for fuldstændig vild, og jeg løb ind i et andet regiments baghold, hvilket var lettere pinligt, fordi jeg næsten blev skudt. Ikke med skarp ammunition, men med løst krudt, men ville have været meget pinligt alligevel, fortæller William.

Fordrukne udskejelser
I den endnu mere morsomme afdeling hørte retten en aflyttet besked, hvor Sandhursts kommandant Andrew Ritchie ringer til Williams hofsekretær Jamie Lowther-Pinkerton. Han vil tale med ham om en 'episode' ved en fest på officersskolen aftenen før og beder om at blive ringet op.

Festen var en afsked for Williams lillebror Harry, der også var kadet på Sandhurst. I News of The World endte historien sådan:

- Stive prins Williams og hans flok af storskrydende kammesjukker chokerer gæster ved prins Harrys farvel-fest med fordrukne udskejelser.

Se også: Prins William på druk uden sko

1 af 4 Afskeden fra Sandhurst i december 2006. William inspiceres strengt af sin farmor, dronning Elizabeth. (Foto: AP/Kirsty Wigglesworth)
2 af 4 Den officielle forlovelse bliver først bekendtgjort her - i november 2010. Da havde parret været jaget vildt i årevis. (Foto: AP/Kirsty Wigglesworth)
3 af 4 I 2006 er kæresteriet en offentlig hemmelighed, og spøgefugle sælger platter med parrets portrætter til brylluppet, som først fandt sted fem år senere. (Foto: AP)
4 af 4 Kate Middleton er her med ved Williams afskedsparade på Sandhurst i december 2006, året hvor aflytningen fandt sted. I billedets tekst bliver hun blot betegnet som 'en veninde af prinsen'. (Foto: AP/Ben Gurr)