Baby dræbt: Styrter tyve meter ned i kløft

Mindst 14 dræbte og helt op mod 60 tilskadekomne efter busulykke i Peru

En kun et år gammel baby blev dræbt, da en overfyldt bus styrtede ned i en 20 meter dyb kløft i Andesbjergene i Peru.

Nyhedsbureauerne melder om mindst 14 dræbte og omkring 60 kvæstede. Ulykken skete, da passagerbussen røg over en skråning på en bjergvej. Chaufføren mistede herredømmet og bussen med de skrigende passagerer ramlede ned mod bunden i kløften.

Dødsulykken er fundet sted i regionen Ancash, der ligger i Andesbjergene.

For mange i bussen
Bussen var overfyldt med passagerer, da ulykken fandt sted, lyder det.

Trafikulykker er hverdagskost i den peruanske del af Andesbjergkæden på grund af smalle, dårlige vedligeholdte veje og køretøjer, ligesom overtrætte chauffører er tilbøjelige til at køre for stærkt.

Flere end 4000 mennesker mistede livet i trafikulykker i Peru sidste år.