20-årig tilstår grov fængselsvold

- Volden har intet at gøre med narko eller bandekonflikt, siger vicepolitikommissær Jack Liedecke fra Fyns Politi

Fyns Politi foretog i går kl. 15.45 anholdelse i Ringe Statsfængsel af en 20-årig mand, der afsoner en dom i fængslet.

Anholdelsen skete tre dage efter, at en anden 20-årig mand i mandags blev fundet bevidstløs i sin celle efter at have været udsat for grov vold. Voldsofferet blev hasteindlagt på Odense Universitets Hospital og blev grundet sine skader lagt i koma. Offeret er stadig i koma, men er ifølge Ekstra Bladets oplysninger uden for livsfare.

Se også: Kat smuglede narko ind i fængsel

I forbindelse med anholdelsen erkendte den indsatte at have overfaldet sin jævnaldrende medindsatte.

Konflikt over flere dage
- De havde været på kant med hinanden i nogle dage og konflikten kulminerede så i mandags med, at den formodede gerningsmand overfaldt offeret i offerets celle, siger vicepolitikommissær Jack Liedecke, Fyns Politi, til Ekstra Bladet.

Fyns Politi vil af hensyn til efterforskningen ikke uddybe, hvordan volden blev forøvet.

Sex & samliv - 19. jan. 2012 - kl. 11:58 Forbud mod onani i fængslet

Den anholdte er efter aftale med kriminalforsorgen og anklagemyndigheden overflyttet til et andet lukket fængsel, og der er derfor ikke grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør.