Teenagere dømt for bordel-voldtægt

To drenge på 17 og 18 år fik tre års fængsel for røveri, for trusler på livet og for voldtægt af prostitueret

I maj i år begik to teenagere et røveri mod et bordel i Arndal ved Herning. Under røveriet voldtog de en prostitueret.

I dag fik de to - som er 17 og 18 år - deres dom.

De fik begge tre års ubetinget fængsel.

De blev dømt for at røve en prostitueret ved at vise en pistol. De tog hendes penge og kamera. Derefter voldtog de hende. Senere sagde de til den prostituerede, at de 'ville slå hende ihjel, hvis hun anmeldte det'.

Se også: To 17-årige er fængslet for voldtægt på bordel

Drengene erkendte røveriet, men ikke voldtægten. I retten sagde de, at det var noget den prostituerede havde fundet på.

Dommeren valge dog at tro på kvinden, hvis forklaring også passede med de tekniske spor.

Teenagerne er begge af somalisk herkomst. Den ældste af dem blev samtidig idømt en betinget udvisning.

Anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi Claus Barnewitz Benner siger til TV2 Midtvest, at han er tilfreds med dommen.

De dømte to betænkningstid i forhold til anke.