Drabsmand er måske psykisk syg

Den 33-årige, der er anholdt for knivdrabet i Maribo, skønnes uligevægtig. Han er i forvejen kendt af politiet for kriminalitet

Den 33-årige mand, der er anholdt for knivdrabet ved middagstid i dag på en 44-årig mand på Maribo Station på Lolland, er muligvis psykisk syg.

Politiet vurderer, at han er uligevægtig, men han skal undersøges nærmere af en læge for at vurdere hans psykiske tilstand, oplyser politiinspektør Flemming Madsen, Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi.

Se video fra gerningsstedet herover og se mere video på localeyes.dk

Maribo Station har været afspærret hele eftermiddagen på grund af politiets tekniske undersøgelser på drabsstedet, men togdriften genoptages ved 16-tiden.

Se også: Stukket ned foran øjnene af to 17-årige

Den 33-årige formodede gerningsmand skal fremstilles juleaften i grundlovsforhør, sigtet for manddrab. Han er i forvejen kendt af politiet for berigelseskriminalitet.

Politiet har afhørt den anholdte i eftermiddag, men politiet kan stadig ikke sige noget om motivet til knivdrabet.

To 17-årige drenge blev vidner til drabet, der skete som et mundhuggeri og håndgemæng mellem de to mænd. Den ene 17-årige forsøgte at stoppe slagsmålet, men så trak den ene mand en kniv, og den 17-årige trak sig væk. Derefter huggede gerningsmanden kniven i offeret en del gange.

- Offeret blev tildelt en del knivstik, siger Flemming Madsen.

Se også: Anholdt under flugt fra knivdrab på banegård

Et vidne, der forsøgte at hjælpe offeret, vendte ham om og opdagede, at han lå ovenpå kniven, en steakkiv med sort skaft, har 27-årige AR fortalt Ekstra Bladet. Han blødte og ifølge vidnet var han formentlig stukket blandt andet i halsen.