Intet håb for far til myrdet barn

Kendelsen fra Skifteretten om Rasmus' lig kan ikke kæres til en højere retsinstans

Carsten og Rasmus ses her sammen. (Foto: Privatfoto)
Carsten og Rasmus ses her sammen. (Foto: Privatfoto)

Hør hvad Rasmus' far sagde ved retten i dag inden afgørelsen i boksen over artiklen.

Alt håb om at få lov til at begrave sit døde barn er ude for faren til fire-årige Rasmus, som blev kvalt af sin moder sidste mandag.

Efter at Skifteretten i Aalborg fredag eftermiddag traf en historisk afgørelse i tragedien om fireårige Rasmus' død, er der nemlig også sat et endeligt punktum i sagen.

Skifteretten bestemte, at selvom moren med sine bare hænder kvalte sit fire-årige barn, er det hende, der skal afgøre, hvad der skal ske med barnets jordiske rester. Og den afgørelse kan ikke indbringes for en højere rets-instans. Det oplyser faren Carstens advokat Bitten Kjærsgaard til Ekstra Bladet.

- Kendelsen er inappelabel, siger hun.

Se også: Mor vandt: Rasmus skal begraves i Aalborg



Se også: Fædre tænder lys for Rasmus



Se også: Rasmus' far: Jeg følte, dommeren lyttede

Dommeren i Skifteretten i Aalborg har valgt at lægge vægt på, at moren altid har haft forældremyndigheden, men faren først for nylig har ansøgt om denne.

Carstens største ønske underkendt
Den endelige afgørelse betyder, at faren Carsten ikke får opfyldt sit største ønske efter hans søns tragiske død.

Carsten har flere gange forklaret, at han ville have få sin søn med til København for stede ham til hvile der. Men det bliver altså ikke til noget.

Selv har Carsten endnu ikke kommenteret på afgørelsen, men over for Ekstra Bladet kalder hans advokat kendelsen 'grotesk'.

Omvendt er kvindens advokat glad for kendelsen, som giver moderen 'en lille smule glæde midt i sorgen,' lyder det.

Moren kvalte sidste mandag sin søn med de bare næver i sit hjem i Aalborg. Det skete efter sønnen netop var vendt hjem fra weekend i København hos sin far.

Kort forinden havde Statsforvaltningen i Nordjylland afgjort, at Rasmus i år skulle have holdt jul hos sin far. En afgørelse som formodes at have været medvirkende til moderens tragiske forbrydelse.

Den 35-årig moder meldte sig selv til politiet for seks dage siden og sidder stadig varetægtsfængslet i surrogat.