Kvinde spærrede otteårig niece inde i bur

En kvinde fra New Mexico tilstod lillejuleaften, at hun havde lukket sin niece inde i bur for at gå i biografen

Det bliver en kedelig jul for Cindy Patrichias. (Foto: AP)
Det bliver en kedelig jul for Cindy Patrichias. (Foto: AP)

Cindy Patriachias fra New Mexico tilbringer juledagene i fængsel i stedet for med familien.

Den 33-årige kvinde tilstod lillejuleaften, at hun havde mishandlede sin udviklingshæmmede niece ved at lukke hende inde i et bur og efterladt hende.

Episoden skulle være sket i januar, da Cindy Patriachias ville se en film sammen med sin kæreste og sine tre biologiske børn på deres skole. Kæresteparret ville ikke have Patriachias otteårige niece med og besluttede derfor at efterlade hende hjemme i deres campingvogn.

Da parret ankom til børnenes skole, undrede Cindy Patriachias eksmand sig over, hvor den otteårige niece var, og tilkaldte politiet.

Da politiet kom hjem til den 33-årige kvindes hjem, så de umiddelbart ikke noget unormalt, og de troede, at det var en hund, der var lukket inde i et træbur i soveværelset. Men da de kiggede nærmere efter viste det sig at være den otteårige niece.

- Buret havde låger, og det var lavet af træ. Det var helt sikkert hjemmelavet. Den lille pige var alt for stor til buret, men det virker ikke som om hun har fået nogle psyiske skader af at have været lukket inde, sagde Dan Trujilo, talsmand for Las Cruces Politi til nyhedssitet KVIA.

Cindy Patriachias fortalte under retssagen, at det var den største fejltalelse, hun nogensinde havde begået. Hun har i flere år prøvet at adoptere sin otteårige niece, men det blev der for alvor sat en stopper for, da hun i går tilstod.