Forældre: WI-Fi slog vores søn ihjel

New Zealandsk skole overvejer at slukke for Wi-Fi'en efter elev døde af hjernekræft

En skole på New Zealand overvejer nu at slukke for det trådløse internet, da et forældrepar mener, det kan have slået deres dreng ihjel. (Foto: AP).
En skole på New Zealand overvejer nu at slukke for det trådløse internet, da et forældrepar mener, det kan have slået deres dreng ihjel. (Foto: AP).

10-årige Ethan Wymanns forældre går nu til kamp mod trådløst internet i New Zealands skoler. De mener Wi-Fi'en på drengens skole kan have kostet ham livet.

Han døde for kort tid siden af hjernekræft efter næsten et års svært sygdomsforløb.

Selv om flere undersøgelser ikke har kunnet påpege en strålingsfare på grund af trådløst internet, mener de, at dét kan være årsagen til deres søns sygdom og død.

Afgørelse i morgen
Drengens skole, Te Horo School, der ligger nær Wellington, tager anklagerne alvorligt, og har spurgt de øvrige elevers forældre, om de også ønsker Wi-Fi'en nedlagt. Skolen ventes at træffe en afgørelse i morgen, skriver New Zealand-avisen The Dominion Post

Ifølge drengens far, Damon Wyman, opstod drengens sygdom tre måneder efter, at han på skolen havde fået udleveret en iPod med Wi-Fi forbindelse.

- Jeg siger ikke, at det er årsagen. Jeg påpeger bare, at det er lidt af et sammentræf, som man bør være opmærksom på, siger han.

Forældrenes reaktion har fået New Zealands sundhedsministerium til at udsende en erklæring, hvori det hedder, at videnskabelige undersøgelser ikke har kunne påvise nogen kræftrisici i forbindelse med brug af instrumenter baseret på hverken elektricitet eller magnetisme.

Se også: Er trådløst internet dårligt for helbredet? <b>Er trådløst internet dårligt for helbredet?</b>

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere