75 mordere på fri fod: Sjældent gamle drabssager opklares

Hvis en drabsmand har undgået politiets radar i mere end tre måneder, bliver det utroligt svært at opklare sagen, fortæller tidligere efterforskningsleder i Rejseholdet, Kurt Kragh

Klik rundt på det interaktive kort over artiklen, og læs om de mange sager, hvor morderen stadig er på fri fod. Mangler der uopklarede sager, eller er der nogle sager, der fejlagtigt står som uopklaret, så send en mail til linette@eb.dk.

-----

Det er svært at slippe afsted med at begå et drab i Danmark, men alligevel er 75 drabsmænd på fri fod for drab, der er begået i løbet af de seneste 31 år. I flere af sagerne ved politiet eller har en stærk formodning om, hvem gerningmanden er. Men enten er vedkommende flygtet - eller beviserne holder ikke til en domfældelse.

Og sandsynligheden for at blive fanget, når man først har undgået politiets radar i flere år, er lille, medmindre man selv får trang til at lette på samvittigheden, eller der er folk, der har tiet med en viden, der pludselig melder sig.

- Vi plejer at sige, at et drab skal opklares inden for de første tre måneder. Herefter bliver det utroligt svært. Det er yderst sjældent, at en flere år gammel drabssag bliver opklaret, siger tidligere drabsefterforsker i Rejseholdet, Kurt Kragh, og tilføjer, at de sager, der er sværest at opklare, sædvanligvis er dem, hvor gerningsstedet er i det fri, og hvor det ikke har været muligt at finde en relation mellem gerningsmand og offer.

For godt et år siden kom der fornyet håb om opklaring i nogle af de gamle drab, heriblandt drabet på gymnasieeleven Stine Geisler, med nye dna-udvindings-teknikker. Det har endnu ikke givet pote, men giver et berettiget håb, mener Kurt Kragh.

Se også: Se kortet: Her er de genåbnede drabssager

Rovmordere til udlandet
- Hvis ikke det var for de store landvindinger inden for dna-forskningen, ville jeg anse det for næsten formålsløst at genåbne disse gamle sager. Undtagelsen er de sager, hvor man med sikkerhed har sikret dna fra gerningsmanden, f.eks. Bøtø sagen fra 1999, men hvor man stadig mangler at sikre dna fra gerningsmanden via et mundskrab. Her er der bestemt al mulig grund til at genoptage efterforskningen løbende, siger han.

Han mener dog også, at en opklaringsprocent på 90-95, som er tilfældet i Danmark, er helt acceptabel.

- I mange lande ligger den på under 50 procent. I disse dna-tider burde opklaringsprocenten måske ligge tæt på de 98 procent. Og så alligevel ikke. Der er ingen tvivl om, at flere af de uopklarede rovmord er begået af udenlandske kriminelle, der sandsynligvis er taget tilbage til hjemlandet, siger han.

Desværre er muligheden for at opklare de gamle drabssager mindsket af, at effekter og spor sikret på gerningsstederne ikke er blevet opbevaret optimalt.

- Et eksempel er drabet i 1997 på den 37-årige ugandiske prostituerede, Alice Kansime, hvor jeg selv var efterforskningsleder. Her ved vi, at gerningsmanden har været fysisk tæt på Alice over et længere tidsrum. Han både voldtog, kvalte og knivdræbte hende, inden han skar hendes højre hånd af for at sikre sig hendes guldarmbånd, siger Kurt Kragh og fortsætter:

- Her burde man med den nye dna-teknologi kunne finde dna på de sikrede effekter fra gerningsstedet, men det er ikke lykkedes. Angiveligt fordi de i årevis er blevet opbevaret i en plastpose oppe under et fugtigt loft på den gamle Ringsted politigård. Rigtig ærgerligt, fordi jeg har en kraftig mistanke til en allerede dømt drabsmand, siger den pensionerede efterforksningsleder, der mener, at man burde have opbevaret disse effekter under samme optimale forhold, som man gør på eksempelvis Nationalmuseet.

- Det er ufatteligt, at man ikke har ændret på denne praksis for længe siden, siger han.

Klik rundt på det interaktive kort over artiklen, og læs om de mange sager, hvor morderen stadig er på fri fod.