Butiksansat tæt på døden: Nu kommer han snart hjem

To røvere var tæt på at blive drabsmænd lillejuleaften, og politiet mange afgørende spor. 41-årig butiksansat kan snart komme hjem

Politiet arbejder på højtryk for at opklare drabsforsøget på en 41-årig butiksansat, der lillejuleaften blev stukket ned i REMA 1000 i Albertslund af to maskerede røvere. Han fik to knivstik i ryggen, og var tæt på at dø, har lægerne sagt til politiet.

Den 41-årige mistede meget blod, men takket være hurtig behandling overlevede han, og ifølge købmand Gert Vindgaard bliver hans medarbejder måske udskrevet i weekenden.

- Han har det godt, og tingene skrider i den rigtige retning. Der skulle ikke være nogen varige mén efter operationen, og han er oppe og ringer og snakker med os, fortæller Gert Vindgaard til Ekstra Bladet.

Se også: Knivstukket holder juleaften på hospitalet

- Jeg tror, han bliver udskrevet i weekenden. Det er i hvert fald, hvad jeg har hørt, siger købmanden.

Vicepolitiinspektør Charlotte Skovby, Københavns Vestegns politi, oplyser, at politiet mangler tips om, hvem røverne er. Videoovervågningen, som politiet har offentliggjort, har ikke givet brugbare henvendelser.

Skal sigtes for drabsforsøg
- De er meget maskerede, men måske kan nogen genkendte tøjet, siger Charlotte Skovby. Politiet håber også, at gerningsmændene kan være filmet af andre overvågningskameraer i området. Ifølge vidner flygtede røverne til fods.

De to røvere vil blive sigtet for drabsforsøg, når de bliver anholdt.

Se også: Politiet efterlyser: De stak butiksansat ned

REMA 1000 var ved at lukke, da de knivbevæbnede røvere trængte ind i butikken. Den 41-årige forsøgte at lukke døren, men fik peberspray i ansigtet og blev stukket to gange i ryggen. Han mistede meget blod, og hans tilstand var kritisk, da han kom til Rigshospitalets traumecenter.

 

- Hvad tænker du om, at gerningsmændene er på fri fod, spørger Ekstra Bladet købmand Gert Vingaard ?

- Det har vi egentlig ikke brugt så meget tid på at tænke over. Vi har koncentreret os mere om vores kollega. Det er da ubehageligt, men der farer jo mange rundt, som egentlig er ubehagelige at have rendende frit, synes jeg, når man lige tænker over det.

- Vi håber at politiet finder dem, og så må tingene gå derfra.

- Det kunne da være rart at de blev taget, så vi ligesom kunne få lukket sagen, siger Gert Vingaard.

 

Se også: Stukket i ryggen under røveri: Butiksansat i kritisk tilstand

1 af 3 Politiet efterlyser stadig de to mænd, der stak den 41-årige ned. (Politietfoto)
2 af 3 (Foto: Kennet Meyer)
3 af 3