Højresvingsulykke dræbte kvindelig cyklist

Det var højresvingende lastbil, som søndag dræbte en 75-årig cyklist, fastslår undersøgelser

Kvindens cykel lå kvast under lastbilen, fortæller Ekstra Bladets fotograf på ulykkesstedet. (Foto: Jens Jacobsen)
Kvindens cykel lå kvast under lastbilen, fortæller Ekstra Bladets fotograf på ulykkesstedet. (Foto: Jens Jacobsen)

Det var endnu en tragisk højresvingulykke, som søndag formiddag kostede en kvindelig cyklist livet i Sønderborg, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Det har vi kunnet fastslå ud fra vidneafhøringer og de tekniske undersøgelser på stedet, siger vagtchef Erik Lindholdt til Ritzau.

Ulykken skete ved Grundtvigs Allé klokken 09.15 nær et Jem og Fix-byggemarked, da lastbilchaufføren ville svinge til højre ind på en parkeringsplads.

Se også: Højresvingsulykker: De mistede livet i 2013

- Der overser han den medkørende cyklist, som ender inde under lastbilen, siger Erik Lindholdt.

Lastbilchaufføren er naturligvis rystet oven på ulykken, fortæller vagtchefen:

- Det vil altid være en grim oplevelse.

En bilinspektør har søndag undersøgt forholdene på ulykkesstedet.

Gitte Bjerno overlevede ved et mirakel en højresvingsulykke på H.C. Andersens Boulevard i København. På hendes ben er det dog fortsat tydeligt at se, at hun har været involveret i en voldsom ulykke. (Foto: Jakob Jørgensen) Vagthund Gitte overlevede højresvingsulykke: Fik huden kørt af

Inspektørens rapport skal blandt andet fastslå, om lastbilchaufførens sidespejle har været korrekt indstillet.

En helikopter blev tilkaldt til ulykken, og kvinden var kommet ind i den. Men inden den nåede at lette, erklærede lægerne kvinden for død.

Den afdøde kvindes pårørende er underrettet.

Se også: Er dette løsningen på højresvingsulykker?