Vulkan vågnet efter 37 års ro

Vulkanen Chaparrastique i El Salvador sprøjter røg og gas i luften

Chaparrastique, som den så ud i går søndag (Foto: AP)
Chaparrastique, som den så ud i går søndag (Foto: AP)

Alle der bor mindre end tre kilometer fra vulkanen Chaparrastique i El Salvador blev i går evakueret.

Vulkanen, der ikke har været i udbrud i 37 år, er begyndt at sende røg og gas op i luften.

Chefen for civilforsvaret i landet, Jorge Melendez, siger til nyhedsbureauet AP at man har sendt personale til området, for at finde spor af frisk lava, hvilket man ikke har fundet endnu.

- Vi har taget vores forholdsregler og er påbegyndt en evakuering af landsbyer i en afstand på tre kilometer fra vulkanen. Vi har etableret beskyttelsesrum for de der er ramt, siger han.

Nogle indbyggere ønsker ikke evakuering, men tvinges til det.

Vulkanen, der er 2.129 meter høj, ligger 145 kilometer fra hovedstaden San Salvador. Chaparrastique var i et stort udbrud i 1976.

1 af 2 Foto: AP
2 af 2 Chaparrastique, som den så ud i går søndag (Foto: AP)