Ekspert: Straf kan aldrig opveje et menneskeliv

Hvorfor får trafikkens mordere ikke samme hårde straf som en, der slår ihjel med kniv eller pistol? To juridiske eksperter prøver at forklare lovgivningen

(FOTO: CLAUS JESSEN).
(FOTO: CLAUS JESSEN).

Spritbilister og vanvidsbilister, der dræber i trafikken, dømmes for uagtsomt manddrab. Strafferammen går op til otte år, men den bliver næsten aldrig udnyttet.

To juridiske eksperter prøver at forklare det, der kan være ubegribeligt for de pårørende, som står tilbage.

- Ligegyldigt hvilken straf vi giver, så er der ingen sammenligning med et menneskeliv. Det kan ikke gøres op på den måde, siger juraprofessor Vagn Greve.

- Jeg kan sagtens forstå, at de pårørende kan synes, at det er milde straffe. De har jo også ret i den forstand, at de har været udsat for et frygteligt tab. Det er jo frygteligt, især hvis det er vanvidskørsel eller spirituskørsel. Det er en grov handling, og det er klart, at det skal have konsekvenser. Jeg kan sagtens forstå, at man tænker sådan. Men det eneste jeg kan sige, er, at der ikke findes nogen objektivt rigtig straf, siger Trine Baumbach, som er lektor med speciale i strafferet.

Men at straffene ikke er længere, og i nogles øjne er alt for milde, har sine grunde.

- Selv om folk har gjort noget fuldstændig vanvittigt i trafikken, så skal vi bare huske, at de ikke satte sig ind i bilen med det mål at slå nogen ihjel, siger Trine Baumbach.

På trods af, at der ikke kan afviges fra lovgivningen, så betyder det ikke, at der mangler forståelse for de følelser, som de pårørende sidder tilbage med.

- Men jeg må da også sige, når pårørende, der har mistet deres kære i trafikken, så spørger, hvornår tager man den højeste straf i brug, hvis det ikke skal være i den her sag, der bliver man dem jo svar skyldig, siger Trine Baumbach.