"Bare dekorationsmateriale" - 1,5 ton khat beslaglagt

En 47-årig, belgisk mand kaldte sit vognlæs med 1,5 ton khat for "dekorationsmateriale"

Den store mængde khat var fordelt i 42 kasser (Foto: Forbundspolitiet Flensborg)
Den store mængde khat var fordelt i 42 kasser (Foto: Forbundspolitiet Flensborg)

1,5 ton khat. Det er den største mængde, som forbundspolitiet i Flensborg har beslaglagt i hele 2013. Den modige, 47-årige, belgiske smugler havde Danmark som ankomstmål, da han lørdag havde sin hvide varevogn fyldt til randen med rusmiddelplanten.

Han nåede dog aldrig så langt, for i Harriselv omkring fem kilometer syd for den dansk-tyske grænse blev manden stoppet på motorvejen af en kontrol. Det skriver Flensborg Avis.

Og hvad gør man så? Så kalder man de 1,5 ton planter fordelt i 42 kasser for et dekorationsmateriale.

Men den gik ikke.

Manden blev derfor anholdt, men er senere løsladt. Nu har han en sigtelse imod sig for at have forsøgt at fragte de mange, mange kilo khat gennem Tyskland.

1 af 3 Den belgiske mands varevogn var fyldt til randen med rusmidlet khat (Foto: Forbundspolitiet Flensborg)
2 af 3 Khat har været forbudt i Danmark siden 1993 (Foto: Forbundspolitiet Flensborg)
3 af 3 Den store mængde khat var fordelt i 42 kasser (Foto: Forbundspolitiet Flensborg)