Indien rystet af mange voldtægter

Børn og udenlandske kvinder er blandt ofrene

Børn og udenlandske turister er blandt de ofre for voldtægter, der har præget Indien det seneste år.

En 51-årig dansk kvinde blev tirsdag udsat for en gruppevoldtægt i den indiske hovedstad New Delhi. I det seneste år har der været en række opsigtvækkende gruppevoldtægter i Indien.

* 16. december 2012: En 23-årig kvindelig studerende bliver gruppevoldtaget i en bus. Kvinden bliver mishandlet og dør 29. december af sine kvæstelser.

* 20. april 2013: En fem-årig indisk pige voldtages og torteres. Ifølge lægerne var hendes tilstand efter overgrebet stabil, men hun har brug for en kirurgisk operation. En 22-årig mand arresteres i sagen.

* 26. april 2013: En amerikansk velgørenhedsarbejder voldtages. Politiet i det østlige Indien anholder en 40-årig mand lokal forretningsmand, der formodes at stå bag voldtægten.

* 30. april 2013: En fireårig pige dør af hjertestop, efter at hun blev voldtaget to uger forinden.

* 4. juni 2013: En 30-årig amerikansk turist udsættes for en gruppevoldtægt af en lastbilchauffør og to medgerningsmænd i den nordlige delstat Himachal Pradesh i Indien.

* 20. juli 2013: Seks mænd, der var anholdt og anklaget i en sag om røveri og gruppevoldtægt af en kvindelig schweizisk turist i Indien, idømmes livsvarig fængsel. Efter overgrebet blev den 39-årige schweiziske kvinde bragt til hospitalet.

* 22. august 2013: En kvindelig fotograf bliver voldtaget af en gruppe mænd, da hun sammen med en kollega tager billeder i en nedlagt tøjfabrik i Mumbai. Kvinden bliver efterfølgende indlagt på hospitalet, hvor hun blev behandlet for sine kvæstelser.

* 14. januar 2014: En 51-årig dansk kvinde bliver voldtaget af en flok mænd i hovedstaden New Delhi. Kvinden var faret vild og spurgte gruppen på mindst seks mænd om vej.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen