Nikolaj-drabet: Kæreste og barn sov ved siden af

Politiets mistanke: Drabssigtet skar halsen over på Nikolaj Dyrner, mens hans kæreste og hendes datter sov i et andet rum i lejligheden

Liget af Nikolaj Dyrner (indsat billede) bæres ud af opgangen på Lyngby Hovedgade tirsdag aften. (Foto: Kenneth Meyer/Privatfoto)
Liget af Nikolaj Dyrner (indsat billede) bæres ud af opgangen på Lyngby Hovedgade tirsdag aften. (Foto: Kenneth Meyer/Privatfoto)

Da detaljerne om drabet på Nikolaj Dyrner kom frem i grundlovsforhøret onsdag, tog sagen en makaber drejning.

Den 28-årige familiefar døde nemlig ved, at hans hals blev skåret over, lød det i sigtelsen mod en 27-årig mand - tilsyneladende efter et skænderi mellem de to mænd.

Men det makabre stopper ikke der. Ifølge politiets mistanke skete drabet på Nikolaj Dyrner, mens den drabssigtedes kæreste og hendes lille datter lå og sov i et andet sted i lejligheden på Lyngby Hovedgade.

Se også: Far: En trøst Nikolaj døde hurtigt



Se også: Underbo overhørte muligvis drab på Nikolaj

Efterfølgende blev liget rullet ind i et rødt dynetæppe og lagt på altanen under en masse bras, så det ikke umiddelbart var til at se. Derefter rengjorde han lejligheden, så blodsporene ikke kunne ses med det blotte øje.

Drabet skete ifølge politiet mellem klokken 3 og 6 natten til torsdag 9. januar. Fredag blev den 28-årige familiefar meldt savnet, men først tirsdag blev hans lig fundet på altanen.

- Liget lå så godt skjult, at ingen ville opdage det ved blot at gå ud på altanen, siger vicepolitiinspektør Henning Svendsen, Nordsjællands Politi.

Se også: Vennerne græmmes: Drabssigtet hjalp med at lede efter Nikolaj



Se også: Nikolajs kæreste: Jeg kan slet ikke tro det

Og i mellemtiden boede kæresten og datteren i lejligheden i uvished.

Den 27-årige nægter sig skyldig. Han ville ikke udtale sig under torsdagens grundlovsforhør, men havde forinden forklaret til politiet, at Nikolaj Dyrner forlod hans lejlighed om natten, efter de havde 'tjattet' til hinanden.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er kæresten til den drabssigtede stærkt chokeret.

Se også: 27-årig nægter drab: Så brutalt døde Nikolaj



Se også: Nikolajs venner amok i retten: 'Vi slår dig ihjel'

Nikolaj Dyrner, der arbejdede som tømrer, efterlader sig blandt andet flere søskende samt en kæreste, som han skulle have været gift med til maj.

Sammen havde parret en søn på cirka 1,5 år, mens kæresten Louise Hammerich havde en otteårig søn fra et tidligere forhold, som Nikolaj Dyrner var papfar for.

Se tv af vennerne til Nikolaj tænde lys ved drabsstedet ved at klikke videre i galleriet øverst i artiklen

1 af 3 Stor sorg på den adresse, hvor Nikolaj Dyrner blev fundet dræbt. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 3 Nikolaj Dyrner sammen med kæresten Louise Hammerich. Parret skulle have været gift til maj. (Privatfoto)
3 af 3 Liget af Nikolaj Dyrner (indsat billede) bæres ud af opgangen på Lyngby Hovedgade tirsdag aften. (Foto: Kenneth Meyer/Privatfoto)