Dommer mørkelægger sag om drabsforsøg

Offentligheden må intet få at vide om sag, hvor fire mænd er sigtet for drabsforsøg

Offentligheden må ikke få noget at vide om sigtelserne for drabsforsøg mod fire mænd fra Odense.

Det har retten i Odense besluttet.

Ifølge fyens.dk begrundede dommeren beslutningen om dobbeltlukkede døre med, at flere gerningsmænd kan være på fri fod.

- Efter at have hørt anklagerens forelæggelse er det rettens opfattelse, at der kan være medgerningsmænd på fri fod og at en offentlig gengivelse kan skade sagens opklaring, sagde byretsdommer Jens Lind ifølge fyens.dk.

Se også: Fire mænd anholdt for drabsforsøg

To af mændene blev fremstillet i grundlovsforhør kl. 11.00, mens de to øvrige anholdte fremstilles over middag.

Mændene har arabisk baggrund. De er ifølge fyens.dk ikke kendt fra bandemiljøet omkring Vollsmose.