Se den vilde liste: Så meget er ’Champagnedrengen’ sigtet for

Hele 15 forhold blev ’Champagnedrengen’ Mads Dinesen sigtet for i retten i Glostrup

Mads Dinesen er sigtet for 15 forhold, hvor han kan erkende to af dem. (Foto: Privat)
Mads Dinesen er sigtet for 15 forhold, hvor han kan erkende to af dem. (Foto: Privat)

RETTEN I GLOSTRUP (Ekstra Bladet): 22-årige Mads Dinesen – bedre kendt som ’Champagnedrengen’ – må måske snart tage til takke med de billigere dråber fra Føtex.

I retten i Glostrup blev han nemlig sigtet for ikke færre end 15 forhold vedrørende bedrageri og dokumentfalsk. Selv erkendte Dinesen to af de 15 forhold.

Og i retten virkede ’Champagnedrengen’ ikke som om, han var klar på bobler og brag, da sigtelserne blev læst op.

I mere end 10 minutter sad han med hænderne over kors, og flakkende blik fra gulv til loft, mens anklageren læste op.

Se også: Privatdetektiv fældede Champagnedrengen

1-2: Ifølge sigtelsen har Mads Dinesen brugt en falsk årsopgørelse til at lease en dyr BMW med i begyndelsen af februar 2013. Gennem firmaet Capital Consult Trading ApS indgik Dinesen en leasingaftale på en BMW og stillede sikkerhed med en falsk årsopgørelse. Samtidig fik Dinesen en anden mand til at kautionere for sig. BWM fik aldrig pengene af Dinesen og bilen blev ikke leveret tilbage. BMW Finansiel Service Denmark led tab på 388.000 kroner.

3: Dinesen skulle igen på vegne af firmaet Capital Consult Trading ApS have brugt en falsk årsopgørelse til at stille sikkerhed for en leaset BMW. Det skete 1. marts 2013. Som i forrige tilfælde ville og kunne Dinesen ikke betale for BWM’en, lige som han heller aldrig leverede den tilbage efter aftale. Det økonomiske tab for BMW er her ukendt.

4-5: ’Champagnedrengen’ var tilsyneladende igen på spil for at lease en BWM for penge han ikke ejede eller havde.Denne forsøgte Dinesen at lease en BMW hos firmaet Bavaria til en værdi af 890.000 i kroner. Leasingen prøvede Dinesen at lave på vegne af selskabet CH Capital Invest ApS, og han stillede økonomisk sikkerhed med falsk kautionserklæring fra firmaet Copenhagen Invest A/S. Leasingen mislykkedes, da Bavaria opdagede af kautionserklæringen var falsk.

6-7: Dinesen har åbenbart ikke kun hang til dyr champagne og store biler. I slutningen af maj 2013 købte Dinesen B&O-udstyr for 180.000 kroner – penge han ikke havde. Købet blev finansieret på den måde, at Dinesen fik en anden mand til at fremvise falske lønsedler og en årsopgørelse på godt én million kroner for Nordea Finans.

8: Snød den hårde hvidevare-gigant Skousen for et beløb for over 300.000 kroner ved at lave en kreditaftale via firmaet Copenhagen Invest A/S. Et beløb, han ikke havde mulighed for at betale tilbage.

9-10: Fik Diba Bank A/S til at yde et lån på 331.000 kroner, ved at en stråmand indsendte tre falske lønsedler og en falsk årsopgørelse fra en tredjepart og derved fik lånet. Pengene blev brugt til en Porsche Cayenne, som 'Champagnedrengen' har kørt rundt i.

11-12: Snød Nordea Finans til at låne 170.000 kroner til finansiering af Bang og Olufsen-gear. Ligesom i sigtelse 9 og 10, brugte Dinesen og co. falske lønsedler og årsopgørelser, denne gang fra en anden stråmand til at få godkendt lånet af det sekscifrede beløb.

Se også: Anklager til bleg champagnedreng: Er du okay, Mads?

13: Forsøgte at få en kapitalforhøjelse i sit selskab Dikoin Denmark Holding ApS på 17 millioner kroner ved at fremstille en falsk attestation fra Danske Bank samt et kop af sit pas til revisionsfirmaet Granat ApS. Dette ville betyde, at han kunne optage mere kredit. Dette blev dog opdaget af erhvers- og selskabsstyrelsen.

14: I fællesskab med den anden sigtede i sagen, en 33-årig mand, er Dinesen sigtet for at have forsøgt at foretage endnu en kapitalforhøjelse på 14 millioner kroner. Her fik de en revisor til at melde en kapitalforhøjelse på det tocifrede millionbeløb i Dikoin Denmark Holding ApS til erhvers- og selskabsstyrelsen. Et forsøg, der ligeledes mislykkedes.

15: I fællesskab med en anden sigtet i sagen er Dinesen sigtet for at have franarret firmaet Fiat Finansiering A/S et ukendt beløb. Her havde de indsendt falske lønsedler for en medsigtet, som sikkerhed for finansieringen.

Både Mads Dinesen og den 33-årige mand blev anholdt onsdag morgen lidt over 9. En tredje mand er også anholdt i forbindelse med sagen. Den 33-årige er fremstillet i grundliovsforhør i Københavns Byret.

Ifølge anklagemyndigheden er der stadig folk, der er involveret i sagen, der er på fri fod. Derfor bliver begge grundlovsforhør afholdt for lukkede døre.

Ekstra Bladet følger sagen og vender retur, når dommerne ved de to grundsovsforhør beslutter, om de anholdte skal varetægtsfængsles.

Kender du til Mads Dinesens fortid, så tip os på 1224@eb.dk eller sms på 1224 (alm. sms-takst)